Husavisen på Plejecenter Nedergaarden kørte i en årrække en serie kaldet Erindringsbilleder. Det var ældre mennesker i og udenfor Nedergaarden, der fortalte om de lange levede liv. Serien blev indsamlet og nedskrevet af Børge Haugstrup og Ole Næss-Schmidt.

I oktober 1998 blev det Richardt Jensens tur til at fortælle blandt andet om sit afrikanske eventyr.

Jeg er født og døbt i Juelsminde, hvor min far var ansat på teglværket. Han var teglbrænder, og han passede de kamre, hvor teglen blev brændt. Teglstenene blev løftet op og på plads med nogle specielle jerngreb, og det var især det, min far lavede.

Jeg begyndte at gå i skole i Juelsminde, men det varede ikke ret længe, for så flyttede mine forældre til Tørring. Min far fortsatte som teglbrænder på teglværket her. De to teglværker – det i Juelsminde og det i Tørring – blev drevet af den samme familie. Senere kom min far på arbejde “i ovnen” som det hed. Det var et meget varmt og anstrengende arbejde. Efter nogle få år her kunne han ikke mere klare det og holdt op som teglværksarbejder.

Efter at vi var flyttet til Tørring, holdt vi stadig forbindelse til Juelsminde. Det var ligesom vi hørte til der, og jeg kunne godt lide at komme der. Mine tidligste minder var jo også derfra.

En tid efter min konfirmation tjente jeg på bøndergårde, men senere fik jeg arbejde på teglværket i Tørring ligesom min far. Der var jeg nogle år, men arbejdet var strengt, og jeg kunne ikke blive ved at holde til det. Jeg var jo kun en stor dreng, da jeg begyndte der.

Og jeg havde lyst til at komme ud og prøve noget andet.

Men der var stor arbejdsløshed i Danmark her på den tid i begyndelsen af 30-erne. Men en dag så jeg i en avis, at et svensk selskab søgte arbejdskraft til deres kulminer i Østafrika. Jeg tænkte, at det kunne jeg da prøve – det lød jo meget spændende!

Jeg var der i første omgang i 3 måneder – længere tid kunne man ikke få arbejdstilladelse til. Jeg var dernede i flere omgange, men jeg var altid hjemme og holde jul i Danmark. Det ville jeg ikke gå glip af.

Forbindelsen til Afrika blev holdt ved lige i mange år, og siden hen fik vor søn et job dernede som leder af et arbejde med at uddanne unge afrikanere. Jeg har nogle gode minder fra den tid i Afrika. Jeg mindes afrikanerne som nogle meget venlige og glade mennesker. Har du først knyttet venskab til en afrikaner, har du en ven for livet.

På væggen i min stue her hænger et træskærerarbejde, som forestiller Afrika, der jo er mægtig stort. Jeg har selv lavet det i sin tid. Heldigvis brændte det ikke dengang, der var brand. Men det kunne jo være gået meget, meget værre….

Da jeg kom hjem, var jeg klar over, at teglbrænderiet skulle jeg i alt fald ikke tilbage til igen. Men jeg fik arbejde på møbelfabrikken hos Omann, og her var jeg i 40 år. Det er den bedste plads, jeg nogen sinde har haft. Vi skulle bestille meget, men han var en dygtig mand, striks, men retfærdig. Jeg kunne godt lide at være der.

Det var et mere renligt arbejde end noget af det, jeg havde prøvet før. Det var bedre at være ved det arbejde end på teglværket, hvor der var så varmt og støvfyldt. Og meget renere end i kulminerne i Afrika!

I 1951 byggede jeg hus i Tørring. Det er der endnu, og vort barnebarn bor i det. I 1982 holdt vi guldbryllup, min kone og jeg. En platte her på væggen skal forestille dengang – med æresport foran indgangen til huset, der for øvrigt hed “My Home” – det er engelsk og betyder “Mit hjem”.

Da jeg blev ene, overtog mit barnebarn huset – jeg gav ham det selvfølgelig ikke, men han ville gerne købe det. For det skulle blive i familien – han ville ikke, at nogen udenfor skulle have det. Og det er jeg da glad for. Han er mekaniker, og han har fået det lavet om, sådan som han gerne vil have det. Sådan er det jo med unge mennesker, og sådan skal det også være.

Nu har jeg boet her på Nedergården i fem år og er glad for det, da det ikke kan være anderledes. Somme tider har man nok lyst til at lave noget. Men det kan jeg jo ikke med det ben.

Men jeg synes egentlig, at jeg har fået udrettet meget i min tid, når jeg sådan tænker tilbage. Jeg har haft et godt og spændende liv med mange oplevelser at mindes.