Vi har på arkivet en større samling tekster fra P. M. Iversen (elektricitetsværkbestyrer). Vi starter her med at kigge på tiden omkring år 1900. Dette er del 6 – du kan finde del 5 her.

Snedker- og tømrermester Søren Kristensen havde omkring den tid en ret stor forretning. Han havde flere svende samt en lærling. Der var på hans første tid stor byggeaktivitet. Han blev som helt ung slået ud af alvorlig sygdom. 

Skomager Jens Peter Nielsen startede skomagerforretning midt i 1880’erne. Han lavede håndsyede sko og støvler samt reparationer og havde også butik. Sadelmageren der kom til byen lige efter århundredeskiftet hed Søren Sørensen. Han var en dygtig sadelmager og lavede møbler efter bestilling. Det var solide og fine ting, men han blev i en ung alder ramt af en uhelbredelig sygdom. 

Der var marked i Uldum to gange om året – Forår og efterår. Det var årets store begivenhed. Særligt børnene og ungdommen glædede sig til dagen. Markedspladsen lå bag ved kroen. Allerede dagen før kom folk kørende med telte som blev stillet op på pladsen. Der var kagetelte, beværtningstelte, kraftprøver, karuseller og flere telte, hvor der var optræden af forskellig art f.eks. fremvisning af damen uden underkrop, fremvisning af bjørne og professor Labri med telt, hvor han stod og råbte og skreg. Han var en stor gøgler, der rigtig kunne tage publikum så folk lå flade af grin. På selve dagen begyndte folk allerede om morgenen at strømme til, trækkende med køer, geder, får og heste. Der var nogen som kom langvejs fra. Husmændene trak selv deres dyr hvorimod gårdmændene kom kørende i hestevogn og lod deres karl eller dreng trække deres dyr. Der var altid mødt mange opkøbere og slagtere og nogle gik udenfor byen for at se om der var nogen de kunne komme til at handle med før de kom ind på markedet. Det var interessant at overvære når det rigtig gik løs med handlen. Der blev budt og klappet i hænderne, råbt op, gået fra hinanden og kom sammen igen for til sidst at få handlet. Landmændene handlede også indbyrdes. Når der så var handlet skulle der drikkes lidkøb og for nogles vedkommende blev det til mange. Hen på eftermiddagen var der en vældig leben i drikketeltene. Folk råbte op, slog i bordene og sommetider rigtigt slagsmål. 

Højskolen i Uldum blev startet i 1849 af Rasmus Sørensen. Den begyndte i en stue hos gårdejer Enevold Lund. Rasmus Sørensen holdt kun skole en vinter. Derefter kom Rotwitt. 1851-1852 blev der bygget hus på bakken til skolen. 1872 overtog Kristen Kristensen Utoft skolen. 1875 døde Utoft – derefter ledede Jesper Madsen skolen for Utofts enke. 1877 overtog Stensballe skolen og havde den til 1886. Derefter overtog Videbæk skolen og havde den til år 1900. Han ledede skolen til 1898, hvorefter han forpagtede den ud til Anders Rendbæk. Rendsbæk blev kun 2 år i Uldum. 1899 var der stor fest i 2 dage i Uldum Forsamlingshus i anledning af 50 års dagen for højskolens begyndelse. År 1900 købte Caroline og Knud Andersen skolen af Videbæk (Videbæk døde 1903). Knud Andersen drev skolen som pigeskole, men det gik ikke så godt. Han solgte skolen i 1911 til Svenning Petersen. Svenning Petersen døde få dage før jul i 1935.

Posthuset havde lokaler på Stationen. Postmesteren hed Jensen. Han var en mand der interesserede sig for byen og dens udvikling. Han fik bygget posthus ved siden af stationen – en ret stor bygning. Han fik samlet ældre mænd til gymnastik (den ældste var over 60 år – det var murer Anders Hansen). Han ledede også de unge karle. Han var også den som stod i spidsen for at få bygget elektricitetsværk så tidligt som 1906.