Erindringer fra P.M. Iversen – del 4

Vi har på arkivet en større samling tekster fra P. M. Iversen (elektricitetsværkbestyrer). Vi starter her med at kigge på tiden omkring år 1900. Dette er del 4 – du kan finde del 3 her.

Der var nogle mænd man kunne kalde originaler. Der boede en mand lige overfor forsamlingshuset som hed Laust Thomsen. Han blev aldrig kaldt andet end Laust Væver, så om han havde været væver ved jeg ikke. Han havde den særhed at han altid kun kom sammen med konerne til fødselsdag og når der ellers var komsammen til kaffegilde. Det var kun gårdmandskoner og forretningsfolks koner han kom sammen med, og dem havde han så til gengæld hjemme hos sig til kaffegilde og han bagte selv. 

Så var der slagter Ib. Han boede i et gammelt hus om efter kirken. Han stod og slagtede i et primitivt slagtehus. Han gik ud og solgte kødet fra et trug som slagterne dengang gik med på skuldrene. Han lejede også sommetider hest og vogn og kørte ud og solgte kødet fra vognen. Der var det mærkelige ved ham at når han havde solgt for så mange penge som han havde givet for koen eller grisen, så sagde han “nu har jeg mine udlagte penge, så nu kan I få resten for hvad I vil give for det”. 

Ved den tid blev der oprettet afholdsforening i Uldum og den kom til at gøre megen gavn. Der var mange som var forfalden til drikkeri særligt brændevin. Når to mænd mødtes på vejen, skulle de lige ind på kroen for at få en kaffepuns og det blev gerne til mange. Det var særligt småfolk som meldte sig – gårdmændene og håndværksmestrene var der ikke mange af i foreningen.

Der var en mand som hed Jens Nielsen. Han var særlig slem til at drikke. Han var ellers en dygtig arbejder. Han kløvede kampesten til husbyggeri, men blev tit fuld. Han meldte sig ind med det samme og drak ikke spiritus siden. Hans valgsprog var at han ejede det ene fag af kroen. Afholdsforeningen havde stor fremgang. En af de bedste agitatorer var vel nok Jens Gulddahl. Han havde en ejendom, som lå ved vejen efter Hesselballe. Han var ellers murer og havde bygget kirken i 1883. Der var også vognmand Ravn. Han agiterede ikke så meget, men blev særligt respekteret, fordi han havde været gendarm. Så var der også snedker og tømrermester Søren Kristensen. Han var meget ivrig afholdsmand. Han boede på hjørnet ved Stationsvejen.

Kommuneskolen lå på hjørnet af Højskolebakken og Hesselballevej. Læreren hed Mortensen. Højskolen var ikke ret stor dengang. Der var kun en bygning som lå ud til vejen. Højskoleforstanderen hed Videbæk. I 1870’erne og fremover var der mange fremsynede mænd i Uldum. Nu var Uldum så heldig at der blev oprettet højskole så tidligt som 1849, hvorfra der flød oplysning og det var jo hele egnen der nød godt af det.

Der kom læge til byen i 1869 – en ung dynamisk mand født i København 1841 og som blev her til sin død i 1901. Lægen hed Tesch. På hans initiativ blev der oprettet sparekasse 1871. I 1870 blev der oprettet et apotek i Givskud og i 1873 sørgede Tesch for at der blev oprettet en filial af Givskud apotek i Uldum, som senere i 1874 blev selvstændig. Tesch fik oprettet sygekasse, gymnastikforening, og var en tid sognerådsformand. Her er et eksempel på hvordan han forstod at få folk til at samles om en sag. Det var i provisorietiden og de politiske bølger gik ofte højt. Der var tale om at bygge et forsamlingshus. Det så en tid ud som om der skulle være både en bygning til tilhængere af partiet Højre og en til tilhængere af partiet Venstre, men det lykkedes Tesch at samle kræfterne om et samlet forsamlingshus. 

Der var forskellige læger i byen siden 1869; Læge Tesch til sin død i 1901, derefter overtog Borager (gift med Teschs datter) og Borager var læge til sin død i 1908. Derefter kom læge Bekker til 1947 og så læge Vogensen. Disse læger boede i den bolig som læge Tesch byggede. Der var i en del år to læger i byen. Læge Kristensen boede i det hus, hvor Gregersen nu bor. Lægerne Norgård, forhåndværende amtslæge Olrik og to yngre læger boede der hvor købmand Christian Hansen bor. (Skolegade 4)

De forskellige apotekere i Uldum siden Eggers. Eggers byggede apoteket i 1874 og blev til 1903. Siden da hed de forskellige apotekere Cheving, Dhalmann Møller, Frydendahl, Kalunddahl, Frk. Ada Andersen, Smidt og Lund, hvor især Dhalmann Møller blev i Uldum i mange år.