Uddrag af L. Vest Hansens dagbog del 2

Førstelærer L. Vest Hansen skrev dagbog om sit liv som lærer. Han var lærer i Uldum 1902-1920. Dette uddrag af dagbogen handler om stort og småt i lærer Vest Hansens karriere og op og nedture i privatlivet. Du kan finde del 1 her.

Allerede i 1898 og 1899, mens jeg var Lærer i Hejls, havde jeg Kursus i Musik og Sang, et Kursus der har haft stor Betydning for mit Arbejde i Sangforeningen. I 1900 havde jeg Gymnastikkursus i Ryslinge, hvor vi Lærere blev sat ind den Lingske Gymnastik. Vi kom der til Kursus i Dansk, Zoologi og Botanik, Historie og Biblioteks teknik. Hvert Kursus varede i to Sommerferier. Endelig fik jeg i 1912 en Rejseunderstøttelse paa 200 Kr. til en Rejse gennem Norge og Sverige for at studere Sangforeningsarbejdet blandt Ungdommen. Det blev selvfølgelig en vidunderlig tur.

Senere, da jeg blev Lærer i Holbøl, var jeg i en Sommerferie i Jelling paa et Kridttegnings-kursus og to Sommerferier i Hillerød paa Aftenskole kursus. At jeg saa har deltaget i et Regnskabs-kursus paa Rønshoved Højskole og et Ungdomsskole kursus paa Graasten Landbrugsskole, mens jeg har været her i Sønderjylland, tilføjes kun for en Fuldstændigheds skyld. – Alt dette viser jo da at jeg ikke har været bange for at arbejde paa min Udvikling, og jeg tror ogsaa at kunne sige, at de har haft megen Indflydelse paa mit Arbejde.

Jeg har altid været bange for at blive gammeldags og forbenet i Skolearbejdet, og derfor satte jeg mig stadig ind i det nye, der kom frem, idet jeg aldrig følte mig for gammel til at lære. Jeg har dog altid følt mig lidt for, inden jeg tog det nye ind i Skolen, da jeg ikke gerne ville have ord for at have, kastet Barnet ud med Badevandet. Saa jeg skal jo ikke selv dømme om mit Skolearbejde, men naar jeg nu tør sige, at jeg gjorde, hvad jeg kunne, saa er det med tilfredshed, at jeg har saa mange Tilkendegivelser om mit Arbejde i Erindring, at jeg ved at jeg altid har kunnet være det bekendt.

Tiden i Uldum gik. 15 September 1907 kom Tage til Verden, og 4 Oktober 1912 fødtes Olof. Jakob var jo vokset til og kom til at gaa i en privat Realskole i Horsens. Vi havde jo ikke Raad til at lade ham Studere. Efter at han havde taget Præliminær eksamen ved Universitetet i København, kom han ind paa Svaneapoteket i Kolding som Discipel i Halvfjerding Aar og tog saa Eksamen i København.

Da Tage var 10½ Aar gammel, kom han ind i Statsskolen i Horsens, hvor han blev optaget i 2 Mellemskole klasse.

I 1907 døde min Søster Marie. Det var en trist Historie. Hun havde – hjælpsom som hun altid var – taget sig af en Nabos to Smaa børn, da deres Moder skulle paa Bogense Sygehus. Der kom da Bud fra Sygehuset, at Konen var flyttet over paa Epidemihuset, da der var konstateret Tyfus hos hende. Da var det for sent for min Søster at tage sig i Agt, og saa skete det, at baade hun og en af Børnene maatte ud paa Epidemihuset af samme Aarsag. Den fremmede Kone og hendes Barn blev raske igen, men min Søster døde fra Mand og fem mindreaarige Børn.

Samme Aar søgte Far sin Afsked som Lærer, og efter at han, Mor, Dagmar og Anna en kort Tid havde boet hos Kristian – Maries Mand – rejste de til Uldum, hvor der blev købt et Hus. Det varede dog kun nogle faa Aar, saa blev Huset solgt og de rejste til Odense. Mens de boede i Uldum, blev min Søster Johanne gift med Niels Mikkelsen, der bosatte sig i Odense som Maler og bor der endnu.

Dagmar døde i September 1912, Mor lige før Jul i 1913, og Far dør Paaskemorgen 1914. De ligger alle tre paa Odense Kirkegaard. Kort Tid efter gifter Anna sig med Hans Andersen, der fik Plads ved de Københavnske Sporveje og bor paa Christianshavn.

I 1912 skete den Katastrofe i Uldum Præstegaard, da Pastor Rasmussen paa grund af en højst kedelig Affære med Sognets Sygeplejerske maatte søge sin Afsked. Han blev ikke afskediget, men gik frivilligt. Vi fik Pastor Plenge, der hidtil havde været Realskolebestyrer i Viborg, til Sognepræst. Han var en meget kedelig Prædikant, men det varede ikke længe, før han kom paa Kant med næsten alle i Uldum. Jeg var heller ikke glad ved ham at begynde med. Han havde jo ikke megen Forsten paa Folkeskolen, da han som Skolemand kun havde arbejdet i Realskolen. Det blev ikke saa lidt bedre i den sidste Tid, og hvis han havde blevet der noget længere, saa tror jeg, at vi havde lært at forstaa hinanden. Men efter et Par Aars Forløb blev han forflyttet til Møen. Saa kom Pastor Riisgaard, der var Præst i Sparkjær. Han var ikke saa lidt mere smidig end Plenge havde været. Med ham gik det meget godt, men jeg regner ikke meget med ham som Skolekommisionsformand, især efter at han engang havde udtalt sig med, at der var ikke megen Mening i at han skulle være Formand for Skolekommissionen, da Folkeskolen ikke havde hans Interesse. Det var oprigtigt sagt og sikkert også fuldstændigt i sin Orden, men det gav jo ikke megen Respekt for Præsten som Tilsynsmand.

Lærerinden, Fru Hedegaard, blev i Efteraaret 1914 ramt af en Lammelse, som hun ikke kom over. Hun døde Juleaftensdag 1914. Hun havde, selv om hun var noget gammeldags i sin Undervisning, gjort et godt Arbejde som Lærerinde.

Men hendes Efterfølger Frk. Meta Hansen, som havde Folkeskolelærerinde eksamen fra Vejle, viste alligevel, at der fandtes metoder, hvorved man kunne faa Børnene betydelig længere frem. Det fik jeg at mærke i Løbet af 1 – 2 Aar, da de Børn hun sendte op i min Klasse, var betydelig lettere at have med at gøre. Efter 4 Aars Forløb tog hun sin Afsked for at læse videre paa Silkeborg Seminarium, hvorfra hun blev dimitteret med Udmærkelse. Hun er nu Lærerhustru paa Sjælland, idet hun er gift med Førstelærer Ravn, Nestelsø ved Næstved.

Efter hende kom Anna Larsen, der ogsaa var en flink Lærerinde. Hun var Lærerinde nogle Aar efter at vi havde forladt Uldum, og er nu gift med Købmand Kristian Hansen, Uldum.

I 1914 var der Planer fremme om at udvide Lærerpersonalet med en Andenlærer og saa bygge nye Klasselokaler. Paa Grund af Krigen blev sagen udsat et Aar, men saa blev det Alvor. Der blev bygget en Skolebygning med to Klasseværelser og Andenlærerbolig samt et særligt Hus til Førstelæreren. Her flyttede vi ind 1.November 1915 samtidig med, at vi fik Madsen Hansen til Andenlærer.

Nu blev Rammerne, vi kom til at arbejde i, ikke saa lidt mere moderne. Vi kunne oprette en Klasse mere, saa vi paa den Maade fik 2 Forskoleklasser og 3 Klasser for de Større Børn. Naar vi saa kunne indføre delvis Fagfordeling mellem Andenlæreren og mig, saa maatte vi kunne faa Undervisningen løftet op i et noget højere Plan. Det skete ogsaa for mit vedkommende. Det var tydeligt, at jeg kom langt, siden med Børnene i mine Fag – specielt Dansk, saavel skriftligt som mundtligt – end det havde været muligt med de overfyldte Klasser og daarligere Klassedeling

Det viste sig derimod ret hurtigt, at jeg i Andenlæreren havde faaet en daarlig Medarbejder. Han var en flittig og kundskabsrig mand, men han kunne bl.a. paa Grund af sit Pedanteri absolut ikke hævde sig blandt Børnene. Følgen deraf blev selvsagt, at han ikke kunne holde Disciplin, og uden Disciplin kan man ikke udrette noget i en Skole. Jeg blev efterhaanden mere og mere ked af hans Makkerskab, ogsaa af den Grund at han var Skyld i at enkelte Børn gik over i en saakaldt Realskole, som blev ledet af en K. Sparre der senere som Realskolebestyrer i Odder blev arresteret og straffet med Forbedringshus paa Grund af uterligt Forhold over for sine Kostskoledrenge. Dette sidste kom som en Overraskelse for mange i Uldum, men jeg blev ikke overrasket, da jeg havde Grund til at tro, at der var noget muggent ved Sparre som Skolebestyrer, fordi en Lærer som han havde ved Skolen, Lykkegaard fra Aalborg, en aften vi sad og passiarede i Bibliotekets udlaans stue, sagde til mig, at der foregik Ting ved Skolen, som jeg næppe ville tro var Sandhed, hvis han fortalte det, og han kunne ikke fortælle det. Desuden havde jeg paa Forespørgsel paa Blaagaards Seminarium, hvor Sparre havde læst eet Aar, faaet saadanne Oplysninger, at jeg kun kunne betragte ham som Svindler.

I den nye Skole fik jeg jo travlt med at indrette alt paa moderne Vis, og Sogneraadet var nogenlunde velvillige til at yde mig fornøden Støtte, saa Skolen blev godt forsynet med godt Skolemateriel.

Desuden fik jeg travlt med at anlægge en hel ny Have i stedet for den gamle, som vi forlod.

Men ogsaa paa andre Omraader havde jeg fuldt op at gøre. Jeg har allerede berørt, at jeg ret hurtigt var blevet Leder af Forsamlingshuset og Foredragsforeningen. I de 16 Aar, jeg havde med det at gøre, var det faktisk mig, der prægede hele den Virksomhed, hvorved jeg kom i Forbindelse med en mængde af vort Lands bedste Mænd. Jeg skaffer desuden min Hustru megen Ulejlighed ved samme Lejlighed, hvilket sikkert ofte har været til ikke saa lidt Besvær, men jeg maa jo være hende meget taknemmelig for hendes gode støtte.

I 7–8 Aar var jeg Formand for Skytte og Gymnastikforeningen, og jeg tror at kunne sige , at den har aldrig blomstret bedre, end den gjorde i de Aar.

Og saa Biblioteksarbejdet. Jeg begyndte straks i Efteraaret 1902 at ordne det gamle Bibliotek, der var oprettet 1872, men som henlaa i en sørgelig Forfatning. Saa godt som jeg kunne det med smaa Midler holdt jeg det igang, indtil det i 1915 lykkedes mig ved en stor Kraftanstrengelse at slaa det op til at blive en betydelig Indretning.

Efter et møde i Forsamlingshuset, hvortil jeg havde indbudt Bibliotekskonsulent J.Banke, talte han saa godt til den store Skare, der havde indfundet sig, at vi samme Aften fik dannet et Udvalg, der med mig som Formand fik samlet en Kapital paa godt 2700 Kr. og dannet en Biblioteksforening, der gav et Aarsbidrag paa over 500 Kr. om Aaret. Dertil kom et Bidrag fra Kommunen paa 200 Kr. om Aaret. Nu reorganiserede jeg Biblioteket, fik Lejet Lokale til Udlaan og Læsestue. Den sidste blev forsynet med et Haandbibliotek paa over 180 Bind, og der var fremlagt Aviser og Tidsskrifter til daglig Afbenyttelse. Det vakte Opmærksomhed i Bibliotekskrese, og der blev skrevet om det i Danmarks Biblioteksforenings Blad ”Bogens Viden”. Jeg vedblev at være Bibliotekets leder Bibliotekar, saa længe jeg var i Uldum, og da gik det udmærket. Senere har det ikke gaaet saa godt.

Jeg fik sammen med afdøde Lærer Kibæk, Sindbjerg, startet Egnens Skolemøder, og jeg ledede dem i 11 Aar. Det var i Virkeligheden de største Møder vi holdt. Sener blev de efterlignet i Tørring og flere andre Steder paa Egnen, disse Møder vedblev man at holde, efter at jeg var rejst fra Egnen. Jeg ved dog ikke, om de holder endnu. Saa var der Sangforeningen. De fleste Aar havde jeg et Sangkor i Uldum, og vi holdt ikke saa faa stedlige Koncerter, et Aar sammen med den Norske Felespiller Olav Moe, et Aar sammen med den udmærkede Sangerinde Julie Rosenberg, København. Men saa startede jeg sammen med Lærerne Jørgensen, Vrigsted, Jørgensen, Søvind, og en Gartner fra Tørring, ”Horsensegnens Sangforening”, der i en Aarrække holdt store Sangfester paa Horsensegnen. Her havde jeg et stort Arbejde med Arrangementerne af disse Fester. Vi lagde ud i Juelsminde, fortsatte derpaa i Tørring, Hornsyld, Bryrup, Elbæk og slutter af i Uldum. Sisse Fester vakte stor Opmærksomhed, og Bladene havde spaltelange Referater fra dem. Vi samlede indtil 24 Sangkor fordelt paa to Kor et bl. Kor paa cirka 320 Sangere og et Mandskor paa over 100. Hele den store Sammenslutning standser, da Verdenskrigen kom, og efter min Bortrejse er der nok ingen, der har haft mod til at rejse den paa ny. En Bekræftelse paa, at meget af den slags staar og falder med den Mand, der har Lyst og Kræfter til at arbejde med det.

Tyendesparekassen var jeg Kasserer for i mellem syv og otte Aar, og i den Tid vokse dens Indskud fra ca. 1900 Kr. til omkring ved 70000 Kr. I den Tid var jeg betroet mange Penge undertiden flere, end jeg var glad ved at have hos mig, da vi ofte maatte opbevare mange Hundrede Kroner fra den ene Uge til den anden, da Sognesparekassen, hvor vi havde Konto, kun havde aabent een gang om Ugen.

Sygeplejeforeningen var jeg Formand for, først i 6 Aar. Da jeg saa ønskede at blive fri, valgte de Mor til Formand, næste Aar blev jeg saa valgt igen og blev først fri, da jeg fortalte, at de fandt vi ville rejse til Sønderjylland, var nødt til at vælge en anden. Den gav meget Arbejde, men det var jo ogsaa en god Sag.

Aftenskolen gik i 1910 over ti at blive teknisk Skole med Snedker Søren Christensen og mig som de første Lærere. I et Sanghæfte, som jeg fik med i Anledning af Skolens Femogtyveaars Jubilæum er vi begge blevet mindede i een af Sangene.

Paa Uldum Højskole var Knud Andersen Forstander, da jeg kom dertil, og Mor var blandt et af de første hold, da han lavede den om til Pigehøjskole. Da han maatte holde op, blev Skolen købt af Svenning Petersen. Jeg havde flere Aar Sang med Eleverne og jeg ordnede Højskolens Bibliotek. Een Sommer havde jeg Aritmetik og Geometri med et Hold unge Mennesker, der ville lære viden.

Af alt dette ses let, At min Tid var godt optaget, men jeg har heller aldrig været ked af at Arbejde. Dog maa jeg ærligt tilstaa, at jeg nu bagefter ikke kan forstaa, hvorledes jeg har kunnet overkomme det hele, da vi tilmed var med i en ret stor Kreds, der kom sammen til Selskaber. De to Familier, vi omgikkes mest, var Isenkræmmer N. Iversen og Maskinfabrikant M. S. Petersen. Der gik ikke mange Uger undtagen vi een eller to Gange om Ugen forfrisker os ved en L´hombre. Vi spiller Læst, for det var ikke for at Tjene Penge, at vi spiller, men for at underholde os. Det kan ikke nægtes, at vi har savnet dem meget.

Lærer L. J. M. Vest Hansen. Lærer i Uldum 1902-1920.

Pastor Rasmussen. Præst i Uldum 1900-1909.

Pastor Axel Plenge. 1909 – 1912

Pastor Carl Arnold Riisgaard. 1913 – 1937

Lærerinde Othilie Hedegaard (født Ottosen). Lærer i Uldum 1901-1914, hvor hun døde. Slut-årstallet på billedet passer altså ikke.

Lærerinde Meta Hansen. 1914 – 1919

Lærerinde Anna Larsen (Lasse). 1919.

Lærer H.M. Hansen. 1915

Laurits Johannes Marius Vest Hansen med hustru nummer 2, Marie Vest Hansen (født Dam).