Erhvervslivet og udviklingen i Uldum

I et uddrag af bogen “Rod og stavn – Træk af 10 sognes historie” (1988) beskrev Børge Haugstrup i stykket om Uldum blandt andet de stærke kræfter som var med til at udvikle byen.

I 1873 oprettedes apotek i Uldum – i første omgang som hjælpeapotek for Givskud apotek. Den oprindelige apoteksbygning er i dag privatbolig for apotekeren. Det gav byen en vis status, da hjælpeapoteket i 1895 blev omdannet til selvstændigt apotek, og en tilbygning føjedes til, hvori det nye apotek indrettedes. I dag er Uldum apotek et af de største landapoteker i Danmark, hvad angår ekspeditioner.

Uldum fik ikke sit eget apotek uden sværdslag. At udfaldet blev til byens gunst, kan have sin årsag i, at Uldum dengang havde to selvstændigt praktiserende læger – og at den ene hed Johan Ferdinand Tesch. Foruden at skaffe apotek til byen var læge Tesch medvirkende til, at der blev oprettet sparekasse og sygekasse, at kirkebyggeriet kunne gennemføres, at forsamlingshuset kunne bygges i enighed, og at byen fik en jernbane. Ved sin død i 1901 fik denne mand det nok mest iøjnefaldende gravsted på Uldum Kirkegård. På gravstenen ser der denne karakteristik af ham: “En mand med en stærk vilje og en stor kraft, men som bøjede sig i ydmyghed for den stærkestes vilje og den højestes kraft”.

I 1879 havde Uldum 621 indbyggere – og 3 teglværker! På den tid var der dagvognsforbindelse fra Uldum over Lindved til Vejle. Turen tog 2 1/2 time, fordi der af hensyn til hestene skulle rastes ved Lindved Kro. Når dagvognen hen på eftermiddagen var vendt hjem til Uldum, fortsatte et andet køretøj med post til Tørring, hvor kusken foretog omdelingen. Et stigende transportbehov på egnen rejste stemning for at få en jernbane, og 1. december 1891 åbnedes en smalsporet bane mellem Horsens og Tørring. I 1929 blev den ført videre til Thyregod og fik normal sporvidde.

1878 var der oprettet brevsamlingssted i Uldum.

I 1902 indrettedes postkontor i stationsbygningen, men 1909 fik byen eget posthus i en nyopført bygning overfor stationen. Ved jernbanens videreførelse til Thyregod flyttedes postekspeditionen tilbage til stationen, der efter banens ophør i 1962 fortsatte som postkontor.

Oplysning i bogstavelig forstand spredtes over byen, da Uldum i 1906 fik elektricitet. Gennem næsten et halvt århundrede blev det lille elværk passet omhyggeligt af værkbestyrer Iversen. Uldum elværk hørte takket være hans indsats til de mest velholdte i landet.

Bybilledet ændredes væsentligt i dette århundredes første årtier med deraf følgende brydninger mellem det, der var, og det, der kom. Udviklingen skete dog så tilpas langsomt, at landsbypræget kunne fastholdes. Driftige forretningsfolk gav byen et efter dens størrelse bemærkelsesværdigt stort udbud af varer. Selv to storkrige formåede ikke at forstyrre stedets og sognets rolige rytme.

1960’ernes nybygningstid gav Uldum nye parcelhuskvarterer og ændrede i nogen grad byens udseende og udstrækning. Den centrale beliggenhed nær Horsens og Vejle har virket tiltrækkende. Udviklingen har til gengæld været hård ved de små lokalsamfund og Hesselballe måtte i samme tidsrum udover skolen se både forsamlingshus og købmand forsvinde.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 gjorde man højskolebyen til administrationscenter i den nye storkommune. Kommende vejanlæg kan måske skabe nye udviklingsmuligheder for byen, der i de seneste år har opbygget en småindustri med underleverancer til større firmaer.

Forhåbentlig vil udviklingen i dette lokal-samfund forløbe i sådan en rytme, at byen ved kæret også fremover må formå at bevare det præg af hygge, der alle dage har været et særkende for stedet.

~Børge Haugstrup.